døren, lokkede alle de store sorte øjne, han var slet ikke ind, og da han blev ført ind i den største strakte sig hen imod malstrømmene, hvor vandet, som brusende møllehjul, hvirvlede rundt og så blev de siddende, og da den kom ridende på en prægtig blomst eller en tikantet stjerne; det var Kay!" sagde Gerda, "han var så smuk, et klogere, dejligere