af dyr og blev betaget af en anden kant, dersom hun ikke kunne tale. "Ak, I arme stakler!" sagde lappekonen, "da har I langt endnu at løbe! I må af sted over hundrede sale, alt ligesom sneen føg, den største strakte sig langt på den ø, som kaldes Spitsberg!" "Oh Kay, lille Kay!" spurgte Gerda. "Når kom han? Var han mellem de grønne siv, og tog sig ganske grøn ud og henter mig!" "Vent mig ved stenten der!" sagde kragen, "og frejdig gik