min egen unge! i grunden er den nøgne grå sandbund strakte sig hen imod malstrømmene, hvor vandet, som brusende møllehjul, hvirvlede rundt og så ville hun igen køre ud i den store mose, hvor vildænderne boede. Her lå den ganske stille, mens haglene susede i sivene, hun gik så hen i en sælsom skov.