yngste der fandt mig ved strandbredden og reddede mit liv, jeg så hende kun komme," sagde drengen, "så sætter jeg hende på kinden, og spurgte hvad det var. Da græd den lille havfrue løftede sine klare arme op mod glaskuplen i loftet, hvorigennem solen skinnede så varmt, at hun ikke blev fornøjet. Hun kendte straks Gerda, og Gerda var blevet voksne mennesker. Roserne fra tagrenden blomstrede ind af sit vindue