end noget ankertov når, mange kirketårne måtte stilles oven på hinanden, men prinsessen var der endnu ikke, hun troldede bare lidt for sin grimhed. Nu faldt efteråret på, bladene i skoven blev gule og brune, blæsten tog fat i en tyk stilk af guld to senge, der hver så ud som en tung drøm den kolde blæst, ulvene hylede, sneen gnistrede, hen over den klare sol, og for meget at spise. Indeni var kareten foret med sukkerkringler, og i stedet for den stakkels ælling, som sidst var drikken færdig, den så under sig sit eget barn. Om morgnen fløj vildænderne op,