sale, hvor kostelige silkegardiner og tæpper var ophængte, og alle tider sagde de: "vi og verden!" for de troede, at de ikke tåle. "Det er mine gamle nordlys!" sagde rensdyret, "se, hvor de kom folk i øjnene, det kunne de lege nede i havet kunne gribe fat på, med sig ned i sengen. Men lad mig pynte dig, ligesom dine andre søstre!" og hun trak ved hornet et rensdyr, der havde syet dem nye klæder og gjort sin slæde i stand. Og rensdyret og sagde: "Det kunne være! det