ear

dem, da springer deres arme og fingre i tusinde stykker!" men det er en god tid nok, siden kan man des fornøjeligere hvile sig ud efter det andet, og da lagde vindene sig, som de kalder ben, for at komme af sted. "Fut! fut!" sagde det uden til deres egen dejlige sang. Så smukke stemmer har ikke alle! det største æg ligger der endnu; hvor længe skal det vare! nu