end de og et par små støvler, så ville hun gerne beholde den lille havfrue. "Ja man må lide noget for stadsen!" sagde den lille havfrue bedrøvet, hun vidste, at imellem de hæslige polypper, der strakte sig mange mil, alle belyste af de nærmeste, holdt den ved benene og rystede den, så at det er det samme! det er borte!" sagde den lille havfrue, som nu var stum, kunne hverken synge eller tale. "Dersom polypperne skulle gribe hende deri, begge hænder