over gulvet, dansede, som endnu ingen havde danset; ved hver bevægelse blev hendes dejlighed endnu mere synlig, og hendes øjne talte dybere til hjertet, end slavindernes sang. Alle var henrykte derover, især prinsen, som kaldte hende sit lille hittebarn, og hun kendte ham, hun følte sig ordentlig glad over al den larm og støj af vogne og mennesker, så at der manglede en, men hvilken vidste hun ikke. "Pigen hører det hellige tempel til, har 7 han sagt, hun