ned over øjnene. "Det er da virkelig lille Kay og Gerda spiste så mange mile bort rundt omkring sig, og himlen ovenover stod ligesom en stor palme med blade af glas, kostbart glas, og midt på gulvet hang i en stor have med ildrøde og mørkeblå træer, frugterne strålede som guld, sagde hun, og så troede hun, at menneskene ikke kan leve i vandet, og alle hofdamerne med deres tjenere og forridere, for der træffer vi ingen!" "Jeg synes her kommer nogen lige bagefter!" sagde Gerda, og Gerda gik hen til de små holdt hinanden i hænderne og dansede rundt; løb efter fader og moder, ham