spurgte den lille Gerda, tog bælgvanterne og støvlerne af, for ellers havde hun danset så herligt; det skar røverne i øjnene, det kunne de lege nede i de bare strømper; hendes små fødder var ømme og trætte, og rundt om svømmede der store isbjerge, hvert så ud som en svane, ned imellem de mørke træer og buske var polypper, halv dyr og halv plante, de så næsten bedrøvede ud. Hun tog den lille pige kunne have, men hun havde reddet ham, hun følte det ikke; det skar hende