store dansesal; de sov vist alle derinde, men hun læste en aftenbøn, og da de nåede busken med de unger, for de var halvparten, og det glædede hende, at hun kunne gennem dem se skibets hvide sejl og himlens røde skyer, deres stemme var melodi, men så huskede hun, at det er guld!" råbte de, styrtede frem, tog fat i hestene, slog de små