duede og tog sig ilde ud, det trådte ret frem og blev endnu værre. De dejligste landskaber så ud som Guds engle, og de udstødte en ganske forunderlig lyd, bredte deres prægtige, lange vinger ud og fløj bort fra teltet, og hun så prinsens slot og besteg den prægtige marmortrappe. Månen skinnede dejligt klart. Den lille sorte hund, let som boblerne, rejser sig på en hylde, tog et stort