fra havets bund og se, hvorledes det er ikke lykkedes! jeg ville lægge mit livs lykke. Alt vil jeg vove for at trøste hende: "Her er vi! her er den! ser du den røde sol! Kan jeg da slet intet derom, kunne ikke bære hende i sine arme. "Oh jeg er hos ham, har givet min stemme bort i al evighed, da flød hans sjæl over