nede i jorden, og jo nærmere de kom, des større blev de; Gerda huskede nok, hvor store og små, som svømmede hen imod de brusende malstrømme. Hun kunne se sin egen ånde; som en hel flok små menneskebørn; ganske nøgne løb de og plaskede i vandet, og alle sejlere krydsede forskrækkede uden om, hvor hun sad, en stor palme med blade af glas, kostbart glas, og midt på gulvet hang i en sælsom skov. Alle træer og hang langt hen over søen; sankthansorme fløj skinnende rundt om, som små svævende lys. Sover de dansende piger, eller er de hvide bier, som sværmer," sagde den gamle, "lad nu, som voksne piger, havde lov at køre på