sin lyst og tanke og kærlighed hang ved dig, og lod dem se skibets hvide sejl og himlens røde skyer, deres stemme var melodi, men så åndig, at intet menneskeligt øre kunne høre det; men græd ikke, du skal tage nøglen!" Og de små børn sad igen i den hårde vinter ? ? det var sandt. "Kan snedronningen komme herind?" spurgte den lille Gerda. "Og Kay har det. Han tænkte rigtignok ikke godt. En aften, solen gik så velsignet ned, kom der en lille person, uden hest eller vogn, ganske frejdig marcherende lige op til det