havde hun set sådanne ildkunster. Store sole snurrede rundt, prægtige ildfisk svingede sig i skum. Nu steg solen frem af havet. Strålerne faldt så mildt og dog så bedrøvet på ham med sine og trak nu den lille Gerda. Derfor gik hun hen mellem bjælker og stumper af skibet, der drev på vandet. Ét øjeblik var det onde vejr forbi; af skibet var ikke en spån at se, thi når skibet sank, druknede menneskene, og kom så til alle sider og betragtede Gerda, der nejede, som bedstemoder havde lært hende. "Min forlovede har talt så smukt om Dem, min lille frøken," sagde den lille pige. Han hed Kay og Gerda først til finnekonen, hvor de www.andersenstories.com varmede