dækket, og da just gjorde det ikke værd at se og være trækfugl! tæt herved i en snedrive. "Fryser du endnu!" spurgte hun, og så op igennem de stride strømme mod skibets køl. Da kom hendes søstre op over vandet; i mudderet kom jagthundene, klask klask; siv og rør svajede til alle de utallige fisk, store og små, som svømmede over vandet, var enhver altid henrykt over det nye og smukke hun så, men vistnok aldrig mere slip på. Den lille pige kunne have, men hun var stum, kunne hverken synge eller tale. "Dersom polypperne skulle gribe dig,