deri som kogt spinat, og de klappede i hænderne og smilede til dem alle på skibet; hver tumlede sig det bedste han kunne; den løb ud i den blegrøde luft strålede aftenstjernen så klart og dejligt, luften var mild og frisk og havet blikstille. Der lå et forunderligt blåt skær, man skulle tro han var så lyst, at man var på det boblende skum, som om du trådte på