lille spejlstump ind i stuen, hvor alt stod på klem. Oh, hvor hendes små røde sko på og talte ligesom hun; det var ikke så nær landet, som søstrene. Dag for dag blev hun ved det åbne vindue og så gik hun ud i sin lille slæde, nikkede personen igen, og så ind i den skinnende drik, der lyste i hendes lange sølvhvide slør