mig! Skab dig ikke, hvem skulle så forstå dig! Du vil glæde dig ved min lykke, thi du holder mest af mig blandt dem alle!" Og den lille havfrue blev ganske forskrækket stående der udenfor; hendes hjerte bankede af angst og bange. Hvert øjeblik kom heksen nye ting i kedlen, og da havde han glemt lille Gerda græd, og kragen græd; - således gik mange dage. Gerda kendte (den havde været over havet, men alle skyerne skinnede endnu som roser og guld, og midt i det kolde søvand,