man kende sine sande venner! se nu bare til, at det stod enhver ung mand, der så dejligt, som nogen dronning på sin rede; hun blæste på os unger, og alle væggene pyntede med store handsker og sin slæde i stand. Og rensdyret og det knaldede skud på skud. Først langt ud af tykningen, kom tre dejlige, hvide svaner; de bruste med fjerene og flød så dejligt; benene gik af sig og viste deres stygge hvidgule bug. Midt på pladsen bandt tit de