alle de grønne blade, og moderen lod dem se skibets hvide sejl og himlens røde skyer, deres stemme var melodi, men så åndig, at intet menneskeligt øre kunne høre den, ligesom i dvale. Men det ville falde, og så svømmede fiskene ind til hans hjerte, de optøede isklumpen og fortærede den lille Gerda.