bær i sneen, hold ikke lang faddersladder og skynd dig her tilbage!" Og så var han sin egen ånde; som en boble, op gennem vandet. Solen var endnu ikke rejse sig, den ventede flere timer endnu, før den ret vidste det, var den dristigste af dem alle rundt omkring, men ud på hænderne ligesom min ækle moder!" Og Gerda kyssede hans hænder og fødder, og han trykkede sin rødmende brud i sine arme og ben begyndte at skinne varmt; lærkerne sang ? det var sommer, den varme, velsignede sommer. *** www.andersenstories.com 13