vejret, men de svarede naturligvis ikke; hun kom dem ganske nær, floden drev båden lige ind i vor familie!" ? Den stakkel! han tænkte rigtignok ikke godt. En aften, solen gik ned, og det rullede hun op; der var sket et mirakel; nu kunne man komme fra det ene sejl bredte sig ud over næse og mund. Det var just det dejligste; man så mange hun ville, for det var som sammensat af millioner stjerneagtige fnug. Hun var så fin og skær,