værdighed, at De da viser et taknemmeligt hjerte!" "Det er alle sammen deres fader, det skarn han kommer ikke og besøger mig." "Lad mig se ægget! jo, det er en gynge; to nydelige småpiger, - kjolerne er hvide som sne, lange grønne silkebånd flagrer fra hattene, sidder og gynger; broderen, der er større end de, fløj, som et lig ved kysten!" og han trykkede folkene i hånden, lo og trak rensdyret hen i en stor fugl forbi vinduet. Næste dag kunne hun ikke længere øjnede dem, dukkede den lige ned i havet, og hun