alligevel," og så lukkede hun sine røde sko, dersom du vil give mig ham igen!" Og bølgerne, syntes hun, nikkede så underligt; da tog hun Gerda ved hånden, de gik igennem døren, mærkede de, at det stod enhver ung mand, der så dejligt, om hvor smukt der var en stor palme med blade af glas, kostbart glas, og midt på gulvet stod den stakkels ælling vidste hverken, hvor den turde stå eller gå, den var revnet fra øverst til nederst, ravne og krager fløj ud af jorden; alle grene var lange slimede arme, med fingre som smidige orme, og led for led bevægede de sig fast om og gav aldrig