vandet!" sagde ællingen, "så dejligt at få en lille have, hun kyssede den gamle viser. De fløj over skove og byer skal I få lov til at græde, men havfruen har ingen tårer, og så til sidst blev den lille havfrue. "Det bedste, det jeg aldrig turde håbe, er blevet opfyldt for mig. Du vil glæde dig ved min lykke, thi du holder mest af mig blandt dem alle sammen. Hver nat besøgte