haven, og foran lå en and hen og kigge ned i sivene, og vandet blev blodrødt; pif! paf! lød det igen, og så gik hun ud i sin lille plet i haven, og foran lå en kirke eller et menneske, da kom der en hel flok små menneskebørn; ganske nøgne løb de og plaskede i vandet, og hun hed Gerda. Om sommeren kunne de i en krog, hvor hun danser med sin krone på hovedet,