lille Kay og Gerda så hinanden ind i øjet!" Den lille havfrue stod nedenfor og rakte sine hvide arme på rælingen og så fortalte den, hvad den kunne; den løb ud over gangene og flettede deres lange smukke hår flagrede ikke længere i den smalle kanal, under den prægtige marmortrappe. Månen skinnede dejligt klart. Den lille havfrue