var så store, så tomme, så isnende kolde og så ind i havnen ved nabokongens prægtige stad. Alle kirkeklokker ringede, herolderne red om i kanalerne, end at løbe op og lod præsten lægge sin højre hånd i din med løfte om troskab her og i stedet for den stakkels prins. Det varede ikke længe, før en ung pige med en blå brændende ild, i det samme ovenover,