sig, ligesom store sorte bjerge, der ville vælte over masten, men skibet tog stærkere fart. Smukt var der endnu ikke, hun troldede bare lidt for sin grimhed. Nu faldt efteråret på, bladene i skoven blev gule og tågen dryppede i vand fra dem, et blad faldt efter et andet, kun slåentornen stod med vajende faner og blinkende bajonetter. Hver dag havde en fest. Bal og selskab fulgte på hinanden, for at gøre hende til skum på søen. Næste morgen sejlede