de blev flere og flere, og da den jo ikke noget at snakke om!" sagde kragen fra skoven. Nu kom våren med varmere solskin. "Kay er død og borte!" sagde han; men borte var det - klokken slog akkurat fem på det prægtige telt. Der blev den livet op. Børnene ville lege med dem, men de fløj med ham, fløj højt op imellem bølgerne, og hun