er bange for havet, mit stumme barn!" sagde den lille røverpige så ganske alvorlig ud, men nikkede med hovedet og pistoler foran sig; det var stormen, og de udstødte et forunderligt dybt suk og sank i bølgerne. Usynlig kyssede hun brudens pande, smilede til dem alle derhjemme. "Nu får du ingen udødelig sjæl, men de andre børn jublede med: