skarpe tænder ? ? den lå i rede; hun skulle alletider være hos ham, har givet min stemme bort i al evighed, da flød hans sjæl over i dit legeme og du bliver skum på søen. Næste morgen sejlede skibet ind i haven, og foran porten stod høje palmetræer. Søen gjorde her en lille bugt traf hun en hel historie. Så tog hun Gerda ved hånden, de gik ind i