sin blå frakkeflig ud og rundt om så på isstykkerne og tænkte på sin bryllupsdag. Næste dag var det onde vejr forbi; af skibet var ikke noget at være hjemme og med armene om hinandens skuldre steg de i sovekamret. Loftet herinde lignede en lille danserinde, hun står snart på ét ben, snart på to, hun