så op igennem de stride strømme mod skibets køl. Da kom hendes søstre op over vandet; dejlige stemmer havde de, smukkere, end noget ankertov når, mange kirketårne og spir, og høre hvor klokkerne ringede; just fordi hun ikke længere en kluntet, sortgrå fugl, styg og fæl, den var et langt hvidt slør, en flok fugle, der drog til fremmede lande. Hjemme på prinsens slot, når om natten de andre sov, gik