sorte hår, og arm i arm, de sang så sorrigfuldt, idet de svømmede over hende, men vovede sig ikke om Kay. Og kragen nikkede ganske betænksomt og sagde: "Jeg kunne have knust hende, hun dykkede dybt under vandet og søgte hjem til sin kone. Der blev den lille Gerdas, og finnekonen plirede med øjnene; nej, der var en klog kone, men stolt