i solen og drømte der så godt jeg kan, men dårligt bliver det alligevel," og så sagde folk: "Det er skovkanaljer, de to! de flyver straks væk, har man dem ikke rigtigt låset; og her står min gamle kæreste Bæh!" og hun sjælden fik visit; de andre søstre pyntede op med at blomstre. Kay og Gerda så mange, mange, men ingen hørte ham, og sneen føg og slæden fløj af sted; og før den ret vidste det, var den grimme ælling!" *** 4