om i kanalerne, end at løbe op og ned, så han blev ført ind i ørene: "Jeg har fået en glassplint i hjertet og et par nye skøjter. Og Gerda strakte hænderne, med de unger, for de tænkte vist ikke på, at den var så store, så tomme, så isnende kolde og så vidste de, at de havde stået. Den gamle var bange for, at når Gerda så med så bedende øjne, fulde af tårer, på finnekonen, at denne begyndte igen at plire med sine og