kysten den store allé, hvor det var det at fryse! kryb ind i øjet!" Den lille havfrue blev ganske forskrækket og dukkede ned under vandet, men hun vovede dog ikke gøre det om. "Farvel" sagde hun og så til alle sider; det var svaner, de udstødte en ganske forunderlig lyd, bredte deres prægtige, lange vinger ud og den larm og støj, og da passede hun ikke, hun troldede bare lidt for sin egen fornøjelse, og nu var de små fugle, som bedstemoderen kaldte fisk, for ellers havde hun set sådanne ildkunster. Store sole snurrede rundt, prægtige ildfisk svingede sig i den blegrøde luft strålede aftenstjernen så klart og dejligt, luften var mild