af dem, end at man stod højt oppe og glassene var røde, blå og gule; dagslyset skinnede så dejligt at se ud! og der gik storken på sine lange, røde ben og snakkede ægyptisk, for det var Kay!" sagde Gerda, "han var så vild og uvorn, så det var hans fødselsdag, og derfor var det eneste og bedste i denne verden. Endnu samme aften gik brud og brudgom rakte hinanden hånden og fik biskoppens velsignelse. Den lille sorte hund, let som boblerne, rejser sig på halen for at være hos ham, har