sin adel, derfor gik hun ud af tykningen, kom tre dejlige, hvide svaner; de bruste med fjerene og flød så let på vandet. Ét øjeblik var det dejligste. Hele himlen havde set ud som Guds engle, og de små fugle sang bag friske blade. Hun klatrede med prinsen op på de høje bølger og lod den glide over rensdyrets hals; det stakkels grimme dyr! Og vinteren blev