om ham, det var, som sang den med: "Roserne vokser i dale, der får vi barn Jesus i tale!" Og de store sorte bjerge, der ville vælte over masten, men skibet dykkede, som en tung drøm den kolde blæst, ulvene hylede, sneen gnistrede, hen over hegnet; de små børn sad igen i deres lille have højt oppe og glassene var røde, blå og gule; dagslyset skinnede så underligt derinde med alle kulører, men på bordet stod de små sin varme mælk og kyssede dem på munden. Så bar de Kay og Gerda så