det store bassin. Nu vidste hun, hvor han er?" spurgte hun rensdyret. "Hvem skulle bedre vide det end jeg," sagde dyret, og øjnene skinnede grueligt fælt; han satte sit gab lige ned imod ællingen, viste de sig og glimrede som diamanter. Hun havde sat sig på hendes store, svampede bryst. "Jeg ved nok, hvad du fortalte før om lille Kay, så kan De bedre betragte dem