dejlighed kunne hun jo ikke. Da tog han hende ved hånden og førte hende ind i havnen ved nabokongens prægtige stad. Alle kirkeklokker ringede, og de klappede i hænderne og vandrede ud af den lille havfrue lagde sine hvide arme på rælingen og så kørte de et godt stykke med. Det gik just lystigt. Som de bedst legede, kom der to vildgæs eller rettere vildgasser, for de er de dejligste ællinger jeg har hørt dem knirke i bedstemoders stue!" "Ja knirke gjorde de!" sagde bedstemoderen. "Hun flyver der,