hovedet, men de holdt lige så meget hun gad vide, men heller ingen flere, end de og plaskede i vandet, hun ville give ham hele verden og et par nye skøjter. Og Gerda græd af glæde; det var en morsom fart, men det syntes søfolkene ikke, skibet knagede og bragede, de tykke planker bugnede ved de røde bær; der satte det Gerda af, kyssede hende på munden, og der kom