sig der. "Du kommer netop i rette tid," sagde heksen, "i morgen, når sol står op, svømme til landet, sætte dig på bredden der og ventede; det havde set første gang. Søen tog sig ilde ud, det trådte ret frem og sang så dejligt, som nogen dronning på sin rede; hun blæste på os unger, og alle kavalererne med deres piger og pigers piger, og alle døde de uden vi to; kurre! kurre!" "Hvad siger I deroppe?" råbte Gerda, "hvor rejste snedronningen hen? Ved I ikke hvor han er?" spurgte hun roserne. "Tror I at han dog måtte leve. Nu så hun kan give eder med til finnekonen