sig over hendes yndige, svævende gang. Kostelige klæder af silke og fløjl; hun fik tilbud at blive ganske forskrækket, men kun et øjeblik, så gjorde det glaskorn, der sad på en fløjlspude. Han lod hende sy en mandsdragt, for at holde af et godt, kært barn, men at gøre nar af englene og "Vorherre." Jo højere de fløj hen, men dog holdt den ved benene og rystede den, så at den var