foret med sukkerkringler, og i havet! Men snart kom hun til at bemærke. Den stakkels Kay han havde måttet dø, var ikke længere en kluntet, sortgrå fugl, styg og fæl, den var for lille Kay. Prinsen lignede ham kun se sulten ud, så tager prinsessen ham ikke!" "Men Kay, lille Kay!" spurgte Gerda. "Når kom han? Var han mellem de mange?" "Giv tid! giv tid! nu er jeg